Thorsø Høje Sogne

Peter Danielsen

Ønskes besøg af sognepræsten:

Sognepræsten kan kontaktes, hvis man ønsker besøg hjemme.

Pårørende, naboer eller venner, som er bekendte med, at en person ønsker besøg, er også altid velkomne til at henvende sig.

 

 

 

Præstens Side -Marts til Juni 2019

Foråret er nær!

Når du sidder med dette kirkeblad i hånden , er det lige før foråret atter kommer tilbage til os her på vores del af Djursland. Der er for mange noget livsbekræftende ved de første spæde forårstegn, som vi allerede kan glædes ved fra starten af januar. Her tænker jeg på de små vintergækker og erantisser som på fabelagtig modig vis, hvert år kæmper sig op igennem den halvfrosne jord for at nyde de endnu sparsomme strejf af lys solskin.

Og med forårets komme er det dejligt at huske på at vi i kirken tror på en endnu større glæde end den som mange erfarer når vinteren er ved at være forbi, nemlig dødens overvindelse som er kommet til verden ved Jesu opstandelse på tredjedagen for sin henrettelse på et kors på Golgata.  

Det kan være en trøst når man er ængstelig, eller føler sorg, at der er en virkelighed som langt overgår det vi ellers erfarer i vores korte tid på denne klode.

Den virkelighed man kalder den åndelige - og som blandt andet lever i vores samvittighed gennem troen på Kristus – ønsker nemlig ikke  at lade os blive i frygtens, ensomhedens og ondskabens vold. Vi inviteres i stedet til livsfest. En fest der starter allerede i den tid vi lever her på jorden, og som fortsætter i den virkelighed vi kalder for Himlen, men som intet menneske kan forstå med sin fornuft. Sandt er det dog at evigheden, også kaldet Gudsriget er kommet os nær. Ja det er så nært at det fra nu af skal gløde i vores hjerter så vores kirkelige fællesskaber kan finde grobund og lys til at ledsage forårets komme med glæde, tro, håb og kærlighed.

Kærlig hilsen Pastor Peter

Fuldkommen uperfekt.

Præstens side - Oktober 2018 til februar 2019.

Fuldkommen uperfekt! Et at tidens mange idealer, er idealet om det hele menneske. Inden for pædagogik f.eks. hævdes det ofte at man fokuserer på – ikke bare en del – men altså på hele mennesket. Og egentlig er det en smuk tanke. for vi er jo meget mere end de forskellige roller vi kommer til at spille i dette liv. alt for mange af forskellige menneskers positive sider
får aldrig lov til at se dagens lys. Mange føler sig fastlåst og overset i deres livssituation. Derfor er det naturligvis vigtigt vi indretter vores fælleskaber med tillid og imødekommende opmærksomhed.
Der er imidlertid også en anden tendens i tiden, som går ud på at vi kan og skal stræbe efter noget nær fuldkommen perfektion. Mange stræber efter den fuldkomne krop, og bruger mange timer dagligt i træningslokalerne. eller man søger det fuldkomne sind, fri for stress og i ligevægt, med lige integration af de mandlige og kvindelige sider af bevidstheden.
Jeg tror der er noget farligt og ødelæggende ved den der stræben efter fuldkommen perfektion. Simpelthen fordi vi aldrig når i mål. Vi når aldrig til en egentlig accept af den vi er. Og fordi så mange har svært ved at acceptere sig selv, har de også svært ved at elske deres næste. for al for meget af energien bruges på at bedømme og bebrejde sig selv det ufuldkomne liv man lever.
Kristendommen forkynder en anden tilgang til dit liv. Den fortæller dig at du aldrig kan blive perfekt, og at du forbliver grundlæggende ulykkelig så længe du bliver ved med at forsøge. I stedet hører vi om en gud, som i  Jesus, kommer alle de uperfekte i møde. alle vi der langt fra altid kan få vores kærlighed til at fungere. alle os som stiller så høje krav til os selv og som gang på gang oplever at vi ikke kan leve op til disse krav. Vi blive mødt, opsøgt og elsket af gud. gud synes vi er værd at elske, lige præcis så uperfekte vi er. gud elsker os fuldkomment, med krop, sjæl og sind. Han siger til dig og mig: ja du er uperfekt, og nej du når aldrig i mål ved hjælp af de mange projekter og planer! Men du er fuldkommen, for jeg tager imod dig.  Så kan  du også elske dig selv, og det uperfekte medmenneske du møder hver dag. Også han eller hun er uperfekt og modtaget som sådan. Så kan vi sammen leve vores liv i en ny – skænket – form for fuldkommenhed. Du og jeg er fuldkommen uperfekt. gud ske lov.
Kærlig hilsen Pastor Peter.

Den Enes Død....

Præstens side - september og oktober udgaven.

Den enes død….

Mon ikke der fleste kender det gamle mundheld: Den enes død, den andens brød. Det er en talemåde der jo betyder at den enes tab og ulykke, kan være til gavn for en anden eller flere.

Jeg kom til at tænke på det da jeg i avisen læste om sommeren 2018 der jo som alle ved har været én af de varmeste længe. Mange - måske de fleste – har glædet sig over de mange dejlige solskinsdage, særligt dem der har haft ferie og som har kunnet tage til stranden og bade, f.eks. Her ude på landet kan vi imidlertid ikke undgå at høre om de lokale landmænds kvaler med den begrænsede regnmængde. Det kommer til at koste penge, rigtig mange penge, når høsten bliver væsentligt mindre end normalt.

Når man er døbt og kristen kan man ikke se ligegyldigt på det forhold at ens medmenneske lider. Kan man ikke afhjælpe årsagen til lidelsen, kan man i det mindste søge at opmuntre, lindre og trøste. Det er en god idé at minde sig selv om, hver gang man føler at livet for alvor lykkes. At vi der har fået meget, også skal give meget til dem der har fået mindre. Sådan er vores skattesystem sådan set også indrettet, men i virkeligheden handler megen hjælp og trøst slet ikke om penge. Et besøg eller blot et venligt ord kan være nok til at ændre dagen for én der har det svært.

Samtidig er det livsbekræftende og  skønt at tænke på at vi har en Gud, som kommer os i møde, selv når vi ikke magter at være medmennesker for hinanden. En Gud som vil fælleskab med os mennesker der hvor vi går og putter med vores dårlige samvittighed.

Jesus døde faktisk på korset, for at vise os mennesker hvad der sker når vi tror vi er fuldendte og uden fejl. Hvad der sker når menneskers kærlighed forvrænges til had og ondskab. Man kan måske sige det sådan at Jesu død på korset, viser os hvad der sker for menneskene og deres handlinger når de prøver at leve uden Gud. Jesus identificerede sig ligefrem med det Gudsforladte menneske i sine korsord: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig.

Men samtidig sluttede historien om Jesus jo ikke langfredag på korset. Tværtimod, fik historien en ny begyndelse da Jesus som Kristus trådte ud af graven Påskemorgen. Jesu død blev brød for os alle sammen. For Skærtorsdag havde Jesus jo lært os at fejre nadver med ham. Hver gang vi modtager brød og vin, bliver vi mindet om at vi i åndelig forstand er podet ind på livets træ, den opstandne Kristus som er Guds sande legeme.

Fordi Jesus døde og opstod, har vi fået livets brød som vi kan og skal dele med hinanden, det er i virkeligheden et fantastisk mirakel, og ved du hvad. Det foregår hver søndag i kirken og overalt hvor Guds Ånd virker i os.

Kærlig hilsen Pastor Peter.

Er der noget, du mangler her på hjemmesiden?

Hvis ja, kan du altid sende en E-Mail til 8236@sogn.dk  eller kontakte os. Hvordan? Klik lige her.

Del dette: